Ungdomsforsker: Et ungdomshus skal være et tilbud til alle unge
Der er risiko for, at brugerstyrede ungdomshuse tiltrækker flest ressourcestærke unge, siger ungdomsforsker på Roskilde Universitet, Kevin Mogensen.
– Når kommunen er med til at skabe rammerne for, at unge kan mødes som autonome mennesker i deres egen ret, så er det en anerkendelse fra lokalsamfundet af, at de unge har brug for et rum, hvor de voksne blander sig udenom, siger ungdomsforsker på Roskilde Universitet Kevin Mogensen om brugerstyrede ungdomshuse som det, der er i Glamsbjerg.
– Det er positivt, men der er altid en fare for, at det er de stærkeste unge, der har nemmest ved at tage ejerskab i sådanne nogle projekter, dem fra veluddannede familier med ressourcer. Det er selvfølgelig en generalisering, for folk er kreative og sociale på tværs af baggrunde, men der er mønstre i de kulturelle ressourcer, siger han videre.
Her har den unges erfaringer fra skole og kommunale institutioner betydning for, om de vil bruge huset. Og hvis man tidligere har været engageret i politiske eller kulturelle projekter, så er det nemmere at træde indenfor i et ungdomshus.
Ingen voksne
I fritids- og ungdomsklubber er uddannet personale med til at sikre, at stedet har mange forskellige typer aktiviteter, fortæller Kevin Mogensen. Derfor anbefaler han, at de unge, der repræsenterer husets øvrige brugere, er opmærksomme på, at husets aktiviteter er mangfoldige.
– Huset skal være et tilbud til alle unge i Assens, så de skal forholde sig kritisk til og være reflekteret om, hvordan en bestemt indretning af huset inviterer nogle mere end andre. Det er ikke sikkert, at man kan nå alle med tilbud, som handler om kunst og kultur. Og det kan være vanskeligt at nå alle, men velvidende må man prøve, siger Kevin Mogensen.
Fyens Stiftstidende d. 28/2 2017